Mange voksne føler ubehag ved at gå til tandlægen. Og når mor eller far forvandler sig til rystende espeløv, hver gang de skal til tandlægen, er der stor sandsynlighed for, at deres børn tilegner sig samme vane.
Børn lærer af voksne, og derfor er det også vigtigt, at du sætter et godt eksempel og lærer dit barn at gå til tandlægen i en tidlig alder. For jo tidligere børn lærer, at tandlægebesøgene ikke er farlige, desto mindre er chancen for, at de udvikler tandlægeskræk senere i livet. Derfor har vi samlet en lille guide, som kan hjælpe dig med at lære dit barn at gå til tandlægen.
Forbered dit barn på det første tandlægebesøg
Tandlægeskræk betyder ofte aflyste tandlægeaftaler – og dermed usunde tænder. Desværre bunder tandlægeskræk ofte i irrationel frygt og uvidenhed. Derfor handler det om at etablere en positiv opfattelse af tandlæger hos dit barn i en tidlig alder. I kan eksempelvis gå på biblioteket sammen og låne en bog om tandlæger og tandpleje. Når barnet er forberedt på, hvad der sker hos tandlægen, er der også langt mindre at være nervøs for.
Sæt et godt eksempel
Tag eventuelt dit barn med, når du selv skal til tandlægen. Det giver mulighed for at se, at der ikke er noget at frygte. Spørg tandlægen om han eller hun vil forklare dit barn, hvad der sker under behandlingen, så dit barn får en bedre forståelse af, hvad det vil sige at gå til tandlægen.
Hvis du finder den rette tandlægeklinik på Frederiksberg med en tandpleje, der fokuserer på at tage imod patienterne i et varmt og imødekommende miljø, vil personalet sikkert også gerne fortælle og forklare. Et besøg på en tandklinik med behagelige rammer gør dig roligere – og dermed til et bedre eksempel for dit barn.
Lær dit barn at børste tænder
Sunde tænder betyder nemme og behandlingsfri tandlægebesøg. Lær derfor dit barn at børste sine tænder grundigt. Et sundt sæt tænder uden huller giver mindre arbejde til tandlægen – og ligeledes mindre at frygte hos dit barn. Det er nemlig ofte instrumenter som tandlægebor, som børn frygter. Men hvis boret aldrig kommer i brug, er der heller ikke noget at frygte.
Spørg din tandlæge til råds
Mange tandlæger er gode menneskekendere. Ligeledes har de god erfaring med mange forskellige typer patienter – heriblandt børn. Der er eksempelvis flere dygtige tandlæger nær Frederiksberg, som kan give dig gode råd til, hvordan du bedst lærer dit barn at gå til tandlægen.
GlKongetand
Gammel Kongevej 123
1850 Frederiksberg C
Tlf: 33 24 35 33