Professionel saltning og snerydning

Det er dejligt at bo i lejlighed med vicevært, så man slipper for alt det bøvl med vedligeholdelse af have og fortov. Så slipper man nemlig også for at skulle rydde sne foran sit hus om vinteren, hvor det er koldt og mørkt. Mange privatpersoner har ikke altid lige tid til at stå tidligt op og bruge en halv time på at rydde sne af fortovet og salte, så forbipasserende om morgenen ikke falder. Derfor er det en kæmpe fordel at bo til leje i boligforening, hvor de klarer snerydning i gården og på gaden. Der findes dog også et alternativ for både boligforeninger og private i eget hus: professionel snerydning.

Fordelene ved professionel snerydning

Man skal ikke længere afsætte en betydelig mængde tid af sin dag til helt spontant at skulle rydde sne væk flere gange om dagen – også når man ikke er hjemme eller har andre opgaver at se til. Derudover sparer man udgifter til salt og sneskraber og ikke mindst sine kræfter på at klare opgaven med det helt forkerte eller forældede redskab. De færreste privatpersoner investerer i det nyeste af det nyeste udstyr til snerydning af fortovet, netop fordi de aldrig ved, hvor meget sne der kommer på en sæson.

Derfor bliver snerydningen typisk også udført utilfredsstillende, og det ender med at de fleste tømmer en hel pose salt ud på fortovet for at fjerne de helligdage, som den skæve sneskraber ikke fik taget. Dette er både dyrt, dårligt for miljøet, vores fodtøj og biler.

Det rigtige værktøj giver et sikkert resultat

De professionelle sneryddere har derimod det helt rigtige værktøj til både store og små arealer. De udfører snerydning for boligforeninger, institutioner og andre virksomheder, men mange af disse rydder også sne for privatpersoner. De kan rydde alt lige fra din indkørsel rundt om dine skraldespande og tørrestativet til fortovet og på trappen. De fleste snerydningsfirmaer kan give dig garanti for kvalitet, sikkerhed og overholdelse af tidsfrister samt garanti på en lav pris eller endda prismatching.

Hvis du ikke er hjemme så undgå bødestraf med professionel snerydning

Hele idéen med snerydning går ud på, at man på alle tider af døgnet om vinteren skulle kunne passere fortovet og andre udendørsarealer uden øget risiko for fald. Hvis man er en privatperson med et arbejde, er det naturligt, at man ikke selv kan rydde fortovet i løbet af dagen, når man er væk. Eller hvis man er taget på ferie om vinteren en uge, kan der vanke bødestraf, når du kommer hjem, hvis dit fortov er sneet til – så det kan sagtens både økonomisk og tidsmæssigt betale sig at hyre snerydningsservice.

 

Snevagten A/S

Bjerringbrovej 46

2610 Rødovre

3871 1700