Flotte ferielejligheder i Danmark

Feriehus

Når det er ferietid, holder mange danskere ferie enten i sommerhus, ved at tage på camping eller leje et hotelværelse i det område, hvor de vil holde ferie. Men der er en anden mulighed, som er ved at blive populær. Ikke så dyr som at leje et helt sommerhus eller et hotelværelse, og med mulighed for at føle sig hjemme, mens man er på ferie.

Ulempen ved at leje hotel

Hotelværelser kan være dyre, især i Danmark, hvor priserne generelt er høje. Desuden føles et hotelværelse ofte upersonligt, og man har som regel ikke mulighed for at lave mad selv, men er i stedet tvunget til at spise alle måltider ude. Det kan være rart i starten, hvor man gerne vil opleve, hvad det lokale køkken har at byde på, men er der tale om en længerevarende ferie, bliver det dyrt i længden, og måske knap så rart. Er man på en romantisk ferie med sin kæreste eller ægtefælle, er det jo også rart at kunne tilbringe dagen i sengen og spise en intim morgenmad sammen. Her kan det blive et irritationsmoment, at man er nødt til at gå ud og spise, eller i det mindste bevæge sig ned i hotellets restaurant for at få sin morgenmad. Mange mennesker kan også godt lide selv at lave mad, også på ferien. Så kan man helt selv vælge, hvad man vil spise, og der er noget hyggeligt ved simple måltider derhjemme- også selvom derhjemme er en feriebolig.

Campingferie versus ferielejlighed

Mange danskere vælger at campere, hvis de vil på ferie, men samtidig gerne vil have større frihed og mindre luksus, end man får på et hotel. For nogle kan camping dog være lidt for ukomfortabelt, og især når man holder ferie i Danmark med det notorisk ustadige vejr, kan mange foretrække ferie med tag over hovedet. Her kan en ferielejlighed fungere godt. Det er mere frit end et hotelværelse, da man typisk vil have eget køkken, så man selv kan lave mad, og der er mere privatliv og komfort end på en campingplads. Ferielejligheder er et populært valg, når danskerne skal holde ferie, og derfor er det nu let at finde ferielejligheder mange steder i landet.

Ferielejlighed på Bornholm

Hvis man gerne vil holde ferie på Bornholm, kan prisen hurtigt løbe op. Østersøens perle er med god grund et populært feriemål, og selvom priserne generelt er en del lavere end i for eksempel hovedstaden, kan det hurtigt blive dyrt, hvis du vil leje værelse på et hotel på Bornholm. Visse dele af Bornholm er også så ekstremt populære, at priserne er ret dyre, blandt andet nær Dueodde på den sydlige del af øen. Til gengæld kan du finde behagelige ferielejligheder i Allinge, helt oppe nordpå, som er mindre i fokus og derfor mere rimelige i pris.

Hotel Hammersø
Hammershusvej 86
Sandvig, 3770 Allinge
56 48 03 64