Indret din lejlighed med nordisk boheme

Når man har købt, og muligvis renoveret en lejlighed, kommer en krævende opgave, som kan være utrolig svær at mestre – nemlig indretningen. I øjeblikket er det meget moderne at indrette sit hjem med en kombineret nordisk og boheme stil, og denne stil passer utroligt godt til både små og store lejligheder. Den nordiske stil efterlader en lethed og ro, og boheme indretning giver et personligt og hyggeligt aftryk. Når man skal indrette sit hjem med nordisk boheme stil kan man let komme i gang ved at tilføje nogle bløde elementer, bruge planter og vægpynt.

Tilføj bløde elementer

For at opnå en nordisk boheme indretningsstil kan man starte med at tilføje nogle bløde elementer. Først og fremmest kan man starte med gulvtæpper. Man kan tilføje gulvtæpper i entréen, i stuen og på soveværelset. Her kan man vælge kelim eller indiske tæpper. Dernæst kan man tilføje puder i sofaen, på bænke og stole, og på soveværelset i sengen. Det sidste element man med fordel kan tilføje er bløde tæpper, der kan lægges på sofaen, over en stol, eller bruges som sengetæpper. Selvom de bløde tæpper ofte købes af praktiske årsager, fordi det er dejligt og hyggeligt at ligge med i sofaen, kan de tilføje meget stemning i lejligheden og bidrage til indretningsstilen.

Brug planter i hjemmet

For at give lejligheden noget liv, uden at fylde den op med en masse nips, kan man med fordel gøre brug af planter. De flotte grønne og rødbrune farver, planter som regel har, kan give utroligt meget stemning og liv i lejligheden. Planter kræver selvfølgelig vedligeholdelse, men de er det hele værd. Man kan lave stationer med flere planter, have enkelte store planter, og man kan også kombinere med hængeplanter på væggene eller på hylder og reoler.

Pynt væggene

For at få boheme stilen ført op i højden, kan man pynte sine vægge i lejligheden. Man skal naturligvis ikke overdynge væggene med alt muligt, men væggene giver mulighed for at få et gennemført look. Her kan man eksempelvis hænge store billeder op eller lave billedcollager med rammer i forskellige størrelser. Man kan også vælge at opsætte hylder, som man kan stille enkelte nipsting på. En tredje mulighed er at opsætte nogle vægtæpper. Sidstnævnte er blevet meget populære i den nordiske boheme indretningsstil.

Det vigtigste man skal huske på når man indretter med nordisk boheme stilen, er at man skal begrænse sig, og ikke må overgøre boheme delen.

Noeola

Staktoften 22 A

2950 Vedbæk

20 70 07 02